Sidste ugers træning frem mod New York

Jeg er efterhånden kommet til uge 5 I Hechmanns marathon program og holder mig til planen med minimum 3 ture om ugen hvor jeg følger hans anbefaling med at løbe D2-D4-D7 i programmet. De fleste uger supplere jeg med en rolig tur ind i mellem hvor jeg blot løber easy.

Ugen efter vores tur til Alpe d`Huez blev det til 30 km i skoene og jeg fik cyklet en tur op over Zugerberg på MTB om lørdagen. Jeg var godt træt på cyklen og havde problemer med varmen, dog mest min egen skyld da jeg kørte midt på dagen. Halvejs oppe møder jeg min kammerat som har været oppe og er på vej ned for at tage endnu en tur, jeg vender om og kører med ham op igen, så det endte med at blive 1.5 gang opkørsel.

Det har været mere stille med arbejdsrejser de sidste par uger, hvilket har passet perfekt med træningen. Jeg synes jeg har fået en god start på marathon programmet og har holdt ved træningen. De sidste to uger er det blevet til henholdsvis 45 km og 35 i sidste uge som var restitiutions uge.

Sidste uge havde vi besøg af mine forældre så det blev også til et par dages fri. En af dagene tog vi en udflugt til Lauterbrunnen og kørte op over Sustenpass, det blev til lidt mindre hiking i området og klart et sted der kan anbefales hvis man er en tur i Schweiz.

Rigi

Søndag fik vi endelig taget os sammen til at hike Rigi som er et bjerg tæt ved hvor vi bor. Jeg mener det er det højeste bjerg i det nordlige central Schweiz med sine knap 1900 meter. Vi har lige siden vi flyttede hertil snakket om at vi skulle gå til toppen, især fordi vi ser på det hver dag og jeg kører forbi det på arbejdet.

www.rigi.ch

Vi valgte at køre op til SeebodenAlp som er på den ene side af bjerget. Der er man ca i 1000 meters højde og kan så følge en 4 km rute op til toppen. Det er en hård hike fra denne side, men man bliver belønnet med en fantastisk udsigt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.