Sidste par uger..

Jeg har været lidt sløv til at få skrevet omkring min træning og ikke mindst min løbsrapport fra Fjord”halv”marathon i Aalborg. Løbsrapporten må vente lidt endnu…

Løb

De sidste par uger er det blevet til 3-4 ture om ugen og ugentlige km på henholdsvis 34, 26, 28 for de sidste 3 uger. Jeg har bestemt mig at blot vedligeholde formen ved at løbe 30-40 km ugentligt frem til starten af december hvor jeg starter træningen frem mod Phoenix.

Det kan godt være at jeg inden da løber en enkelt halvmarathon, men jeg har ikke lige fundet en der passer med mit program de næste måneder.

Jeg har fået ny stilling i firmaet og har en del rejseaktivitet de kommende måneder, så der må lige flettes lidt løb omkring det.

2-10-16Træningen har været lidt en blanding af tempo løb og ellers rolige ture i løbet af hverdagene, for så at slutte ugerne af med en lang tur hvor jeg også har løbet i vekslende tempo. Ovenstående er fra i går hvor det blev til 13 km i blandet tempo.  Vi er ved at få lidt efterår i luften her og det var perfekt løbevejr. Jeg startede med de første 5 km i ca. 5:50 og derefter 5 km i skiftevis 6:30 og 5:50 med en enkelt km i 5:30 inden jeg joggede de sidste par km.

Denne uge er jeg hjemme hele ugen så regner med 4 gange løb.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.