Godkendt uge med lang weekend

Jeg så frem til denne uge i noget tid, ikke mindst fordi der var lang weekend med torsdag og fredag fri, men også fordi det er ved at være lang tid siden at jeg har haft en uge på kontoret eller hjemme i Schweiz. Faktisk er det så godt at jeg de næste uger ikke har nogle rejser planlagt så der er udsigt til gode muligheder for struktureret træning.

Og jeg fik virkelig udenyttet ugen optimalt. Det blev til 143 km motion fordelt på 32 km løb, 53 km på racercykel og 58 på MTB.

Løb

Tirsdag startede ugen med uge 4 i Hechmanns opstarts program hvor man på dag 2 skulle løbe. 15 min opv., 5 min tempo, 5 min rest, 5 min tempo og 15 min roligt. Jeg løb i Zug efter arbejde og det blev til i alt 7 km. Det er noget tid siden jeg har løbet 100% efter programmet, men mine splits var ok og inden for det krævede.

Torsdag var det tid til ugens andet pas fra Hechmann. Det bød på 2 gange tempo intervaller som begget blev løbet inden for rammen. Jeg var dog noget presset pga. varmen hvor vi havde sneget os op omkring de 30 grader. Jeg kom dog igennem men var godt kogt da jeg kom retur.

Ugen sluttede med en lang tur lørdag hvor jeg løb 15 km i skoven tæt ved søen i Zug. De første 5 km løb jeg med Anette hvorefter de sidste 10 blev klaret for så vidt muligt i skyggen af træerne.

Cykling

Onsdag fik jeg mig endelig taget sammen til at komme på racercyklen til og fra arbejde. Jeg stod tidligt op og kørte afsted kl. 6. Det tog lige under en time på vej og ca. 8 minutter mere retur da man her kører en del mere op ad bakke. Det er en fin rute som går langs søen med en enkelt stigning på ca. 3 km/5% på vej til kontoret med 2 stigninger med op til 10% på vej retur.

Fredag morgen havde jeg aftalt med en kollega at han skulle vise mig noget singeltrail i området. Jeg var spændt da jeg ved at han er hardcore MTBer. Vi mødes kl. 9.30 ved camping pladsen og så gik turen ellers mod floden Reuz som vi skulle følge.

Fra Hunenberg til Rotkreuz fulgte vi floden som var en blanding af skovstier og single trails. Herefter nåede vi til bunden af Michalskreuz som er et lille bjerg. Vi skulle klatre ca. 500 højdemeter på 4.5 km så mere en 10% stigning i snit. Lad mig bare sige at jeg var smadret efter turen op her.

På toppen fik vi lige et tiltrængt hvil inden turen gik ned på den anden side af singletrail i skoven. Det var stejlt og man skulle holde tungen lige i munden. For at være ærlig var det nok lige en tand for teknisk til mit niveau, men øvelse gør mester. Og så var vi jo også kun lige kommet igang.

Efter nedstigning kørte vi til Kussnact som ligger ved foden af Vierwaltstattersee eller Lake Luzern som den populært er kaldet. Vi havde muligheden for at cykle til toppen af seebodenalp som er cirka en time med igen mere end 10% stigning. Vi blev dog enige om at tage gondolen op og så køre ned.

Billede fra toppen af MichaelsKreutz, man kan skimte alperne med sne på toppen. Bjerget foran er Rigi hvor vi kørte ned fra Seebodenalp som er lige ved det større grønne område midt på.

Det var helt fantastisk at komme halvt op på Rigi, som er bjerget i midten af vores område. Man får et godt syn ud over de 2 søer ligesom man kan se alperne og et rigtig godt kik på Pilatus bjerget. I alt blev det til 58 km på MTB, ny rekord for mig på den og godt træt resten af dagen.

Her er jeg oppe på Seebodenalp hvor vi kigger ned på Kussnacht og man kan see spidsen af Lake Luzern

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.