Sidste uge i marts

Nu er det vist tid til at komme ind i rytmen med en ugentlig opdatering her på siden. Jeg har fået løbet i de første 3 måneder, men planen om 25km i snit om ugen har jeg ikke kunne leve op til. Dog er det blevet til minimum 2 gange løb om ugen, og der har også været tid til en tur på cyklen her og der.

De sidste uger er foråret rigtig kommet til Schweiz og marts har vel været den varmeste vi har haft i de 5 år vi nu har boet hernede. Den sidste uge især har været over 20 grader hver dag og endda et par dage som toppede med 25.

Mandag

Jeg startede ugen med 5,5 km sammen med Anette. Nu hvor vi er flyttet i ny lejlighed har vi også fundet en ny lille rute som passer med 5-7 km alt efter om man løber hele vejen op af bakken til lejligheden. Det er en fin tur hvor det skifter godt i terræn om man for kombineret flad vej med bakker. Det ændre dog ikke på at vi stadig skal slutte med 2 km op af bakke til lejligheden da vi bor i samme nabolag.

Fredag-Søndag

Tirsdag til torsdag var jeg i Stuttgart på messe så der blev det ikke til noget løb. Jeg kom af sted på den sædvanlige tur fra kontoret langs floden og fik løbet 7 km i blandet tempo. Jeg følger opstartsprogrammet fra Hechmann med lidt ekstra her indtil min egentlige træning går i gang frem mod New York. I maj starter jeg med Hechmann grund program for derefter at løbe efter hans specifikke marathon program.

Søndag sluttede jeg ugen af med 7 km i meget roligt tempo. Jeg var træt og havde ingen energi, men fik mig kæmpet igennem, endda med de sidste 2 km op af bakken.

Lørdag fik jeg endelig hul på cykelsæsonen på racercyklen. Jeg har kørt nogle ture i løbet af vinteren på mountainbiken men endnu ikke været afsted på racercyklen.

Jeg tog en rolig tur rundt om Zugersee og nød det gode vejr. Jeg var godt tilfreds og endte med at holde lige knap 27 km/t i snit på de 41 km. Jeg har fundet en smart lille hjemmesider som laver en animeret film af ruten baseret på Strava. Den kan I se på linket:

https://www.relive.cc/view/923114089

Tidligere i år købte jeg også det nye GoPro Hero 5, det er jeg super glad for. Det er ikke for at det har bedre funktioner end mit Hero 4 Black, som jeg også stadig bruger, men det er vandtæt så jeg kan have det med uden “hus” og blot have det i ryg lommen.

Derfor fik jeg også lavet en lille hurtig film hvor I kan få et indtryk af ruten omkring søen. Man kan ikke klage når man har disse forhold at cykle i.

https://youtu.be/D-MCr8SqHUA

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.