Aalborg Fjord”halv”marathon

Det var med spænding jeg meldte mig til dette løb, ikke så meget fordi jeg ikke troede at jeg kunne gennemføre for træningen har været god de sidste mange måneder, mere fordi jeg havde lovet at pace Lone til under 2 timer. Det var jeg ikke i tvivl om at jeg kunne hvis det bare var mig selv jeg skulle fokusere på, men nu skulle jeg jo motivere og holde tempo for Lone. Ud over Lone skulle Anettes fætter Christian og hans kone Anna også løbe med, dog klarede de sig selv.

Den korte version

Jeg havde egentlig ikke planlagt at løbe dette løb i år, men da Lone for noget tid siden nævnte at hun skulle løbe og at hun gerne ville under 2 timer var det en god mulighed for at få en lang hurtig træningstur og samtidig pace hende.

Så målet var lagt og vi var klar til start kl. 11 hvor vi kunne gå fra lejligheden på få minutter. Pacet skulle holdes på 5:41 for at nå i mål i de magiske 1:59:59 og vi havde aftalt at løbe jævnt pace på hele turen.

Jeg havde mit GoPro med på turen og her er lige et stemnings billede inden starten går.

Det gik fint med de første 13 km hvor vi havde et “hul” på 26 sekunder, men så gik det galt. Luften løb ud af ballonen for Lone og vi måtte ned og gå lidt. Efter det var der ikke meget at give af og vi kom aldrig tilbage i tempo. Lidt ærgerlig da jeg egentlig synes det gik så godt og jeg troede hun havde den. Vi kom i mål på 2:05:42, sølle 1 sekund fra hendes tidligere PR. Men det var nu ikke så afgørende.

Den lange version

EXPO

Der var åbnet for nummer hentning på “Expo” fra fredag frem til lige inden løbet. Og som det er på disse mindre løb var det et mindre telt hvor der var et par sports mærker representeret ligesom et par af de lokale sportsbutikker var til stede. Alt i alt var det en fint lille Expo og det gik fint med at hente nummer til løbet.

Jeg gik derhen lørdag formiddag og der var der ingen problemer med at hente nummer. Jeg brugte ikke så meget tid på selve udstillerne da jeg efterhånden har fået samlet rigeligt udstyr sammen, men der var vel 5-10 stykker der.

Løbet

Vi mødtes alle i vores lejlighed i musikhus kvarteret som ligger få hundrede meter fra starten. Billedet i toppen er taget på vej mod starten, hvor vi alle 4 var klar og spændte på at komme i gang. Strækningen lags havnen bag os er de første km som man løber og i kan lige skimte Musikkens hus i baggrunden til højre og lejlighederne som vi drejer til venstre ved.

Der var fint plads i start området selvom der var mange løbere. Nedenfor er et blik tilbage langs havnen hvor vi til sidst løber mod mål.

G0033011

Ruten var ændret fra sidst jeg løb men det var kun til det bedre. Der var mere plads til at løbe og der var ikke strækninger hvor man ikke kunne komme forbi andre løbere.

ruten.PNG

Nederst i denne post har jeg lavet en oversigt over vores tempo og hvor meget vi var foran/bagefter Lones mål på 2 timer.

Km 1-5

Denne del af ruten tog os fra starten til Lindholm. Generelt var det et godt stykke at løbe og der var flere tilskuere som var ude og heppe. Det var en fin start på løbet da man startede med at løbe langs havnen ned til musikkens hus hvor man drejede rundt for så at løbe tilbage mod limfjordsbroen. Man skulle lige finde sig tilrette i tempoet og man fik lidt bakker ifm. broen og op igennem Nørresundby centrum, men ikke noget jeg synes var voldsomt.

Vores pace var fint med den 1 km lige på den hurtige side inden vi fandt tempoet for km. 3-5.

Km 6-10

Tempoet var relativt nemt at holde på denne strækning. G0063023

Vi havde vendt rundt ude før lufthavnen og kom nu ned og løbe langs fjorden på Nørresundby siden. Der var ikke nogen væsentlig vind og jeg synes både Lone og jeg havde overskud.

Km 9 blev lidt langsom men ellers var vi omkring vores tempo.

Km 11-15

Denne strækning blev vores kamp mod tiden. De første 3 km var ok, men jeg kunne godt se på Lone omkring km 12-13 at nu gjorde det ondt og den manglende træning af længere ture satte sit præg. Hun kæmpede bravt og tempoet blev holdt ind til km 13. Km 14 blev lidt langsom med 5:49 inden km 15 blev afbrudt af en lille strækning hvor vi var nede at gå.

Km 16-20

Lone kæmpede bravt og hun var endnu ikke klar til at opgive målet om de 2 timer. Så km 16 var vi lidt oppe i tempo igen, men der var ikke mere at give af og vi måtte ned og gå på km 17. Jeg sagde på dette tidspunkt til Lone at det ikke var det vær at forsøge et for højt tempo, da der stadig var et stykke hjem. Vi skulle også hente et minut på nuværende tidspunkt så det gav ikke mening. Så hun var enig i at vi løb i roligt tempo resten af vejen.

Jeg kunne godt se at depoterne var tomme, hvilket var ærgerligt, for jeg synes virkeligt det var gået godt ind til videre. Men der er ikke noget at gøre når energien er væk.

Km 21-mål

De sidste km var hårde for Lone. Hun var flad og jeg skulle trække hende igennem. Jeg synes hun gjorde det fantastisk og vi fik sluttet løbet af med en lidt hurtigere km. Det var ærgerligt at hun missede sin PR med et par sekunder.

Status for mig var at jeg havde en fantastisk dag og løb. Det var som om jeg virkelig slappede af da min fokus var 100% på Lone og at nå hendes mål. Nu er det jo ikke fordi jeg har løbet en halv meget hurtigere end de 2 timer, men jeg havde virkelig overskud og nød hvert et sekund.

Nedenfor er vores Pace og difference til målet. Som det ses gik det galt omkring 14-15 km.

fjordmarathon-pace

Konklusion

Et godt arrangeret løb hvor vi fik nogle gode km i benene. Jeg var træt af at Lone ikke klarede målet for hendes skyld, men vi havde en god dag. Det var første gang jeg 100% pacede en anden løber og jeg nød det virkeligt. Det håber jeg at kan gøre en anden dag.

Da jeg havde mit GoPro med lavede jeg en kort video som kan ses her:

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.