Træning den sidste måned

Den sidste måned er gået med arbejde, rejser og ferie i Danmark så det har været lidt sløvt med opdateringer herinde. Som i sikkert husker meldte jeg mig til Aalborg Fjordmarathons halvmarathon den 4/9, så træningen har været fokuseret på at blive klar til dette.

Den anden uge i august fløj jeg til USA i weekenden da jeg havde møder hele den næste uge. Og da jeg havde møder med mit nordiske team ugen efter og så endelig ferie havde vi bestemt at køre til Danmark allerede denne uge. Så mandag til torsdag i Schweiz med de sædvanlige træningspas.

August 8-14

Tirsdagen en hård tur med 4 x 1200 meter interval hvor de første 800 blev løbet i AT og de sidste 400 i Ae1. Det holdt hårdt men jeg kom igennem passet. Onsdage blev det til en kort tur på 6 km i blandet tempo og torsdag 10 km med 2 gange 15 minutter tempointerval. Ugens sidste træning blev søndag i Californien på hotellets løbebånd. I alt 28km for ugen, lidt lavt da jeg ikke fik den helt lange tur med.

August 15-21

Mandag fløj jeg videre til Los Angeles hvor jeg havde møder hele ugen, jeg vidste det ville blive presset med træningen i denne uge men ville have nogle kortere ture ind.

Mandag morgen løb jeg 7 km i Dublin hvilket jeg altid nyder da det er vores gamle nabolag. Onsdag og torsdag morgen blev det til 6 og 5 km i det sydlige Californien inden jeg igen torsdag aften fløj retur til Danmark. Ugen sluttede med 12 km søndag hvor jeg løb de 5 af dem med Anette. I alt for ugen blev det til 30 km.

August 22-28

Denne uge vidste jeg ville blive presset. Jeg havde møder og noget rejseaktivitet hele ugen. Jeg fik presset 2 x 10 km og en 8 km tur ind i løbet af ugen.

Ferie

Så var det endelig blevet tid til ferie og den første uge havde vi besluttet at bruge i Danmark. Samtidig var det ugen op til Fjordmarathon hvor jeg havde lovet at pace Lone til en tid under 2 timer.

Det blev også tid til en enkelt overnatning i Skagen. Det var hyggeligt at komme derop igen, det er efterhånden nogle år siden vi sidst har været der. Vi boede på Ruths Hotel i Gl. Skagen og det var et fint sted med masser af historie.Skagen

Ugen startede med 5 km mandag med Anette, 6 km onsdag og igen 5 km torsdag med Anette. Alle blev løbet i roligt tempo da jeg skulle have friske ben til søndag.

Fredag og Lørdag fik jeg kørt et par ture i Kongshøj skov og Poulstrup sø på MTB hvor det blev til henholdsvis 18 og 22 km i sadlen.

Søndag var det endelig tid til halvmarathon, jeg var lidt usikker på hvordan formen var, men mere om det i min løbsrapport der kommer senere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.