5.146 kalorier…

var det jeg forbrændte ifølge Garmin i denne uge. Det er jeg godt tilfreds med. Det er også noget af det højeste det har været i lang tid.

Ugen startede med en fridag mandag da det var 1. august hvilket er nationaldag her i Schweiz. Vi har normalt ikke de store planer denne dag men ser det som en god lang weekend. Vi startede dagen med en god tur på motorcyklen til St. Gallen som ligger tæt ved den tyske og Østrigske grænse. Det er en flot tur i dalen langs alperne og tager ca. 2 timer når man køre langs hovedvejene.

Efter dette hoppede jeg en tur på racercyklen og fik en times rundtur med lidt blandet terræn. I alt 27 km inden aftensmaden.

Løb

Jeg fik løbet 5 gange i ugen hvilket også er ved at være noget tid siden. Tirsdag knap 6 km med Anette efter arbejde hvor vi løb i skoven for at få lidt skygge. Det gik godt og var en perfekt tur til at få lidt i benene.

Onsdag løb jeg en af mine sædvanlige ruter langs floden fra kontoret. Det skulle egentligt have været 3 x 3000 meter tempoløb, men det var energien ikke til i dag. I stedet fik jeg løbet 7.5 km i blandet tempo.

Efter torsdagens hviledag løb jeg fredag rundt om Lauerzsee for ugens tempo tur. 20 min roligt, 25 minutter tempo og så 20 minutter roligt. Det gik fint og jeg nød turen.

Lørdag morgen løb jeg 4 km roligt med Anette og fik løsnet lidt op i benene efter fredagens tempotur. Om eftermiddagen stod den igen på en tur på cyklen. Hvor jeg havde bestemt mig for at tage en rute som jeg ikke har cyklet i et stykke tid. Der er et par gode stigninger, bl.a. fra Arth til Sattel hvor det stiger konstant i 10 km.

45K cykel De første 15 km er flade langs Zugersee indtil man rammer Arth, her drejer jeg op mod Goldau hvor man igen drejer fra mod Sattel. Nedenfor ses stigningskurven, som ser lidt dramatisk ud, men det er egentlig en fin stigning selvom den er lang.ElevationEfter man har ramt Sattel drejer man mod Aegeri of ruller ned i dalen inden den sidste stigning op over midten af Zugerberg inden jeg igen kan trille hjem ned af bjerget.

Det er en fantastisk tur med nogle helt fantastiske udsigtspunkter. Næste gang skal jeg huske at have mit GoPro med på turen. I alt er der 45 km rundt med 540 meter klatring. Jeg havde sat pace på Garmin til 25 km/t i snit og jeg nåede det næsten med 24,7.

Ugens sidste motion blev søndag morgen kl. 7 da jeg kom ud på min lange tur. Hechmann sagde 90 minutter i blandet tempo. Jeg fik løbet godt 14 km.

Alt i alt en rigtig god uge med 42 km løb og en god omgang cykling. I næste uge har jeg nogle dage på kontoret inden turen går til USA.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.