Sidste uges træning inden afgang

Så har jeg afsluttet den sidste uges træning inden afgang mod New York fredag. Dvs. jeg har et par korte ture planlagt i denne uge til at holde benene igang.

Der er ikke så meget spændende at berette da træningen gik nogenlunde som planlagt og det var rimelig korte ture den stod på.

Onsdag

6 KM
Pace 6:41
Puls 142
Rolig tur fra kontoret. Benene havde det godt og jeg nød turen i det gode vejr.

Torsdag

8 km
Pace 5:55
Puls 144
Fik løbet igen langs floden fra kontoret og benene havde det rigtig godt. Jeg forsøgte ikke at presse tempoet men fokuserede blot på at holde en rolig puls. Det resulterede i afslappet løb med højere pace end normalt. Det tyder på min taper virker.

Fredag

6 km
Pace 6:37
Puls – glemt at få transmitter sat på bæltet
Løb langs søen ved Laurz fra kontoret. Ikke så meget at berette. Løb med mit pulsbælte men havde glemt at sætte transmitter på.
Jeg løb den modsatte vej af hvad jeg plejer langs søen, hvilket betød at jeg løb mest i skygge. Det var ikke så godt for kunne godt mærke at jeg blev lidt kold.

Lørdag

5 km
Pace 6:29
Puls 134
Stille tur med Anette i Zug. Nu kunne jeg virkelig mærke forkølelsen presse på og som ventet var søndag morgen ikke god. Jeg valgte at droppe den lange tur på 13km søndag og slappede i stedet af indenfor.

Årets mål

Nu er årets mål ved at være nået og jeg er spændt på hvor langt jeg kan nå inden året er omme. Selvom de 1000 km ikke er noget for erfarende løbere så er det min nye rekord for et år. Jeg er godt tilfreds med det, og især når jeg ved at jeg først rigtig kom igang til April. Næste år skulle det være muligt at stile efter mere.

2 tanker om “Sidste uges træning inden afgang

  1. Det bliver et fantastisk løb! Nyd stemningen hele vejen, sådan en dag, kommer der kun meget af, det er så vildt.

    Læg i øvrigt mærke til, de mange vinduer med jerngitre for i det jødiske kvarter imens du løber de få kilometer på ruten uden tilskure jubel.

  2. Hej Hammy, ja det er et fantastisk løb. Man bliver nærmest båret frem af tilskuere. Jeg løb ikke tiden jeg havde forventet, men er godt tilfreds.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.